Dominamta bakterier
•
Nu kan tarmenes indhold af bakteriedræbende virus kortlægges
Der eksisterer et komplekst samspil mellem det mikrobielle miljø i tarmene og helbredet. Forskning har blandt andet koblet ubalance i tarmenes mikrobielle sammensætning til udvikling af alt fra fedme og type 2-diabetes til Alzheimers og immunsygdomme.
Netop det mikrobielle miljø i tarmene har forskere studeret i over 10 år, og et af de seneste fremskridt på området har været at kortlægge sammensætningen af de tusindvis af bakterier, som lever der.
Hidtil har det dog ikke været muligt for forskere også at identificere tarmens indhold af bakteriedræbende virus, de såkaldte fager. Det problem er dog endelig løst.
Med en avanceret algoritme kan forskere identificere indholdet af virus i for eksempel en afføringsprøve. Det gør det muligt blandt andet at identificere bedre antibiotika samt at udvikle behandlinger mod en lang række sygdomme i tarmene.
"Vi kan som eksempel identificere, hvilke fager der slår sygdomsfremkaldende bakterier ihjel. Disse fager kan muligvis bruges terapeutisk til at kurere inflammatoriske tarmsygdomme, der er resultatet af en bakteriel infektion, eller infektioner andre steder på og i kroppen
•
Bakteriologi er læren om bakterier.
Faktaboks
Opdagelsen af bakterier
Bakterier blev først opdaget inom af hollænderen Antonie van Leeuwenhoek, der brugte et simpelt mikroskop, han selv havde konstrueret, til at betragte udskrab fra enstaka dårlig tand. Den første bakteriolog inom Danmark fanns Otto Friedrich Müller (), og denne var også den første systematiske bakteriolog i verden. Han beskrev seks arter i slægten Vibrio, såsom blev grund for ordnad bakteriologi dem næste tid. Han beskrev dem inom sine bøger Vermium terrestrium et fluviatilium historia fra i og Animalcula infusoria i detta skete kalenderår efter Leeuwenhoek og 48 år før Louis Pasteur blev født, så udviklingen inden for bakteriologien gik meget langsomt.
Louis Pasteurs arbejde
Med den franske kemiker Louis Pasteurs banebrydende indsats blev bakterierne sat i forbindelse med sygdomme i industriprodukter, fx silke, øl og vin, og hos dyr og mennesker, og detta startede den nye revolutionerende bakteriologiske undersökning, som kaldes Mikrobiologiens gyldne periode (The golden age of microbiology)
Den eksperimentelle bakteriologi blev således indledt af Louis Pasteur inom 'erne, især via hans arbejde tillsammans fermentat
•
Introduktion til bakteriers livsbetingelser
Bakterier er mikroorganismer, der findes overalt i vores omgivelser. De er en del af det, vi kalder det mikrobielle samfund, og de spiller en vigtig rolle i økosystemet. For at forstå bakteriers livsbetingelser er det vigtigt at vide, hvad bakterier er, og hvor de findes.
Hvad er bakterier?
Bakterier er encellede organismer uden en cellekerne. De er meget små og kan kun ses under et mikroskop. Der findes forskellige typer af bakterier, der varierer i form, størrelse og funktion. Nogle bakterier er gavnlige og hjælper med at nedbryde organisk materiale og frigive næringsstoffer til planter og dyr, mens andre kan være skadelige og forårsage sygdomme.
Hvor findes bakterier?
Bakterier findes overalt i naturen. De kan findes i jord, vand, luft, på overflader og endda inde i levende organismer som mennesker og dyr. Nogle bakterier lever i symbiose med andre organismer, hvor de begge drager fordel af samarbejdet, mens andre bakterier er patogene og kan forårsage infektioner og sygdomme.
Temperatur og bakteriers livsbetingelser
Temperaturen spiller en vigtig rolle for bakteriers vækst og overlevelse. Bakterier har forskellige temperatur